Der findes forskellige opfattelser af virkeligheden.

For dem, der beskæftiger sig med vidneudsagn, er det en almindelig erfaring, at det sete afhænger af øjnene, der ser. Derfor vil vidneudsagn til samme hændelse ofte være helt forskellige. For vi ser ikke verden, som verden er, vi ser verden, som vi er. Ofte kæmper vi med andre for at overbevise dem om, at vores opfattelse af ”virkeligheden” er den rigtige. Lidt filosofiske tanker, og måske også lidt af baggrunden for, at alle i vores klub ikke trækker på samme hammel.

Det her indlæg skal ikke ses, som en kamp om, hvem har ret og hvem har uret. Eller hvem der er dum, dummere, dummest. Det her indlæg er min virkelighed, set med mine øjne, men med faktuelle oplysninger.

Måske andre deler min virkelighed. Måske vi er flere om samme virkelighed. Jeg ved det ikke, men muligheden foreligger.

Der findes 2 slags bestyrelser; bestyrelser i foreninger, hovedsagligt frivilligt arbejder og bestyrelser i erhvervslivet, dermed virksomheder o.l., typisk lønnet arbejde. Et bestyrelsesarbejde i erhvervslivet er et teamarbejde, hvor man sikrer, at bestyrelsen, ejerne, direktionen og den uafhængige revision kommunikerer mål og midler effektivt, målrettet, værdiskabende samt proaktivt. Bestyrelsesarbejdet er et professionelt arbejde med meget reelt ansvar – civilretligt og strafferetligt.

At sammenligne disse 2 former for bestyrelser er som at sammenligne æbler og pærer.

Er man bestyrelsesmedlem i en forening, er man medlemsvalgt på en generalforsamling og har dermed fået et demokratisk mandat og med dette følger også et demokratisk ansvar.

I medlemsdemokratiske foreninger er det også bestyrelsens ansvar at sikre, at medlemmerne ikke blot formelt, men også reelt har indflydelse på vigtige beslutninger i foreningen. Medlemmerne skal have mulighed for løbende at følge med i, hvad der sker i foreningen og for at give udtryk for deres meninger. Med andre ord; En af hovedopgaverne en bestyrelse har i en forening er at sikre, at medlemmerne har indsigt i og indflydelse på foreningen.

Verden er konstant i bevægelse og forandring og dermed også en forening og derfor kan der være behov for at ændre i foreningens vedtægter. Generelt anbefales det, at foreninger giver deres vedtægter et serviceeftersyn, for at sikre sig, at de er opdaterede og ikke mindst fungerer i det daglige foreningsarbejde på demokratisk vis, både for bestyrelsen men også for medlemmerne.

Vedtægterne er foreningens “ejendom”. Det betyder, at hvis foreningens nuværende medlemmer synes, at der er brug for ændringer, skal man foretage dem. Nogle gange er der en tendens til, at vedtægter – især i foreninger, som har eksisteret i mange år, bliver næsten hellige. Men foreninger er – eller skulle gerne være dynamiske, og de skal tilpasse sig ydre og indre forandringer. Selvom et sæt vedtægter har fungeret i mange år, er der ingen garanti for, at de også vil gøre det i fremtiden.

Det er vigtigt at huske på, at en forening er afhængig af sine medlemmer, hvorfor det netop er vigtigt, at en bestyrelse i en forening forvalter sit demokratiske mandat med demokratiske handlinger.

Som bestyrelsesmedlem har man også et etisk og morals ansvar. Vi er alle forskellige og kan dermed have forskellige etiske og moralske afsæt, men der findes samfunds- og menneskelige grundlæggende etik og moral, hvor man ved, hvad man gør og hvad man bestemt ikke gør.

Vi lever i et land med ytringsfrihed og dermed pressefrihed – altså ingen censur. Til trods for dette, er det altid ønskværdigt at inddrage god etik og moral i det skrevne og huske på, at ikke alle tænkte ord behøver at se dagens lys. Eksempelvis er personlige angreb, hvor man ikke går efter bolden, men personen oftes utilstedeligt.

Som medlem af en forening er det alt afgørende for miljøet i foreningen at det, som en bestyrelse publicerer er af sådan en karakter, at ingen medlemmer føler sig udstillet eller nedgjort i den sport/aktivitet, som foreningen nu beskæftiger sig med, om det er pileflet, fodbold, dogdancing etc. Det skulle gerne være sådan, at medlemmer i en forening ser frem til at læse indlæg fra bestyrelsen/formandens klumme.

Og det leder mig hen på min virkelighed af 1. kvalifikationen i år.

Om noget er seværdigt/tilskuervenligt eller ikke seværdigt/tilskuervenligt afhænger i den grad af forholdene, og dermed også muligheden for finpudsning, udvikling = lærerigt = højne standarden. Det kan blandt andet være forhold som, hvorvidt en mark er slået for siv, så det for deltagerne ikke bliver ren overlevelse og dermed ingen mulighed for finjusteringer og detaljen og ikke mindst udvikling.

At drive får gennem siv med hund svarer til et menneske drive gæs gennem en majsmark. Der kan aldrig komme ro på dyrene. Og det siger ikke noget om standarden hos medlemmerne.

Det er en ren fornøjelse, i disse dage, at se livestream fra det Norske Mesterskab; slået mark, god oversigt = gode forhold = mulighed for finpudsning/detaljen = tilskuervenligt. Fuldstændig som de seneste konkurrencer i Tyskland.

Så om standarden er ringe i Danmark, må være op til de øjne vi ser med. Altså hvilken virkelighed vi bevæger os i.

Ser man på Danmarks meritter i internationalt sammenhæng gennem de sidste 10 år ser de sådan ud:

CSC 2011, 2 finalepladser, Tony Ottesen & Peter Helen
WT 2011, 2 semifinalepladser, Erik Holmgaard, 1 finaleplads, samlet nr. 5, Erik Holmgaard
CSC 2012, 1 finaleplads, Erik Holmgaard
CSC 2013, ingen finalepladser
CSC 2014, 2 finalepladser, Rikke Andersen & Erik Holmgaard
WT 2014, ingen semi – eller finalepladser
CSC 2015, 1 finaleplads, Erik Holmgaard
CSC 2016, ingen finalepladser
CSC 2017, ingen finalepladser
WT 2017, 2 semifinalepladser, Marie Louise Holmgaard & Erik Holmgaard
CSC 2018, ingen finalepladser
CSC 2019, 1 finaleplads, Sven Seiberg

Så i forhold til at vi er en lille nation, et lille fåreland, en lille klub, er det, set med mine øjne, min virkelighed, mere end OK.

Der er altid plads til forbedringer og dermed højere standard, men det kræver blandt andet optimale og realistiske forhold i vores kvalifikationsrunder, men i særdeleshed, og nok vigtigst, også at få bredden med og højne standarden der. Bredden er vigtig for en forening.

Og sidst men ikke mindst et sundt foreningsmiljø med demokratiet i højsæde.

Kildeanvisning : Blandt andre, Selskabsadvokaterne og Center for frivilligt socialt arbejde.