Afholdt af Annette Bergmann, Gitte Jørgensen, Linda og Søren Tinghøj Rasmussen

I april deltog jeg i et kursus om nogle af de mange opgaver, der ligger bag afviklingen af en hyrdehundekonkurrence. Selvom det ofte er hundene og ekvipagerne på banen, der får opmærksomheden, kræver det mange frivillige og et godt samarbejde at få en konkurrencedag til at fungere. Kurset gav et spændende indblik i tre af de vigtigste funktioner: sekretær, baneformand og udsætter.

Dagen startede med, at Linda fortalte om sekretærjobbet. Sekretæren har ansvaret for at notere de point, som dommeren giver under hvert løb. Pointene skal regnes sammen, resultaterne skal kontrolleres, og til sidst skal de sendes videre til Dansk Hyrdehundeklub, så resultatlisterne kan komme på hjemmesiden.

Selvom sekretærens opgave først og fremmest er at holde styr på pointene, er det også en utrolig lærerig post. Som sekretær har man et godt udsyn over hele banen og mulighed for at følge de mange forskellige ekvipager i løbet af dagen. Man får alle dommerens kommentarer med og hører præcis, hvad der bliver lagt vægt på i bedømmelsen. Derfor er sekretærjobbet en rigtig god måde at lære mere om både konkurrencebanen og arbejdet med hund og får.

Derefter fortalte Anette om baneformandsopgaven, som nok er en af de vigtigste funktioner på en konkurrencedag. Det var virkelig spændende at høre om, hvor stort et ansvar baneformanden faktisk har.

Baneformanden er den person, der holder det samlede overblik over konkurrencen. Det er baneformanden, der sørger for, at ekvipagerne kommer frem i den rigtige rækkefølge og er klar, når det er deres tur. Samtidig er baneformanden bindeled mellem dommeren, udsætterfolkene og deltagerne.

Hvis dommeren har brug for at få håndteret en situation, går kommunikationen ofte gennem baneformanden. Det gælder også, hvis en ekvipage skal have et omløb, eller hvis der opstår andre ændringer i løbet af dagen. Baneformanden har desuden kontakten til udsætterfolkene og sikrer, at de har de nødvendige hold får klar til de kommende løb. Jeg fik et meget større indblik i, hvor meget koordinering og kommunikation der ligger i denne rolle, og hvor vigtig den er for, at konkurrencen forløber glat og uden unødige forsinkelser.

Efterfølgende fortalte Gitte om udsætterjobbet. Her handler det om at få fårene roligt og sikkert ud til udsætterpælen, så den konkurrerende hund får de bedst mulige betingelser for sit optag.

Noget af det vigtigste, jeg tog med mig, var, hvor afgørende det er, at fårene er rolige. Hvis udsætningen bliver hektisk eller urolig, kan fårene blive stressede, og det påvirker hele løbet. Derfor skal både udsætter og udsætterhund arbejde så stille og roligt som muligt.

Når fårene er kommet ud til udsætterpælen, er opgaven egentlig blot at holde dem rolige, indtil hyrden sender sin hund. Det er vigtigt, at vi som udsættere forholder os neutrale og ikke påvirker hverken fårene eller den hund, der kommer for at hente flokken. Derfor skal vi undgå at tale til vores egen hund, og udsætterhunden skal helst kunne ligge roligt og holde flokken samlet uden unødige kommandoer.

Vi talte også om, hvor vigtigt det er at placere udsætterhunden rigtigt. Den må ikke ligge et sted, hvor den kan komme til at påvirke optaget eller stå i vejen for den lige linje mellem fårene og hyrden. Målet er, at fårene kan bevæge sig roligt og naturligt ned mod hyrden, når hunden har lavet sit optag.

En del af dagen foregik i udsætterfolden, hvor vi arbejdede med håndtering af fårene. Her lærte vi om sortering af den store flok til mindre hold, som senere skal bruges i konkurrencen. Også her er ro og tålmodighed afgørende. Mange steder benyttes en sluse med to rum, så et eller to hold kan stå klar på forhånd. På den måde får fårene tid til at falde til ro og vænne sig til hinanden, inden de skal sættes ud.

Der var flere nye hyrder med på kurset, og de fik mulighed for at prøve kræfter med arbejdet i udsætterfolden. Vi øvede os i at flytte fårene stille og roligt og lærte, hvordan man ved hjælp af placering og kropssprog kan vise fårene, hvor man ønsker, de skal gå. Det var interessant at opleve, hvor meget man kan opnå uden hund, blot ved at forstå fårenes bevægelsesmønster og bruge sit eget kropssprog korrekt.

Efter arbejdet i udsætterfolden kom hundene på banen. Her fik vi hver især mulighed for at prøve at sætte en flok ud, mens enten Gittes eller Sørens hund kom ned og hentede fårene. Det gav en rigtig god forståelse for, hvordan man får fårene roligt ud til udsætterpælen, og hvor vigtigt det er, at de er afslappede og står godt, når den konkurrerende hund kommer ned. Når man står som udsætter, har man også den beste placering for at se hvordan de forskellige hunde håndterer fårene og laver deres optag. Det var en både hyggelig og meget lærerig dag. Jeg tog hjem med en langt større forståelse for de mange opgaver, der foregår bag kulisserne ved en hyrdehundekonkurrence. Vi håber sådanne dage kunne give, også nye hyrder, mod på at komme og hjælpe til konkurrencerne. Nu har jeg efterhånden hjulpet nogle gange som udsætter og det er et krævende, men også lærerigt og hyggeligt job at hjælpe til.

DBH Christina