Hvor står vi i forhold til udlandet?

I skrivende sund sidder Annette Melhede i Nordtyskland og skal være dommer i to dage. Selv er jeg lige hjemkommet efter også at have dømt i to dage. Nordtyskerne kan nemlig noget. De kan arrangere 4 dage med klasse 3 trials lige i rap. Der er ingen mangel på deltagere – tværtimod er der en lange ventelister.

I de to dage jeg dømte, kunne jeg også få tid til at gøre mig mine tanker: Først og fremmest var der en meget høj standard på hundene og på håndteringen af hundene. Den ene dag fandt jeg kun anledning til at trække 5 point ud af 100 fra vinderen, 6 point fra nummer 2 og 9 point fra nummer 4 og 5. 2 hunde måtte jeg diskvalificere efter at de havde arbejdet længe i forsøg på at få delt fårene og i frustration gik ind og lavede et lille bid, og kun en enkelt deltager måtte trække sin hund, ud af de 70 gennemløb over de 2 dage jeg dømte.

Vinderbillede fra første dag. Fra venstre: Eckhard Sievers (3), Sonja und Finn Müller (Vinder) , Ulf Clausen (vært), Finn B. Petersen (dommer), Hendrik Kienker (2).

Sådan en standard bør og skal vi også op på i Danmark tænkte jeg. Det er en fornøjelse at se på og i særdeleshed en fornøjelse at dømme. Så kan man nemlig begynde at dømme på de fine detaljer, og det er meget meget mere interessant og lærerigt end at se en hund jage en flok får på afveje eller i bedste fald zigzagge gennem banen, samt opleve at over en tredjedel i en konkurrence må trække sig eller bliver diskvalificeret. (1. kval. i år)

En anden ting jeg også kunne iagttage og som vi også kan lære af her i Danmark, var at deltagerne på skift var nede og sætte får ud. Ingen var for god, så også den regerende Tyske mester tog sin tørn i udsætterfolden. Udsætningen blev gjort på bedste og fair vis. Ikke at jeg har nogen som helst grund til at kritisere de udsættere vi på det seneste har haft her i Danmark, men det kunne måske være rart at vi ikke igen og igen (for en flaske vin) er nødt til at trække på de samme personer. Vi må kunne være så fair overfor hinanden at enhver snak om at den ene sætter fårene skidt ud for at genere en konkurrent, og den anden sætter fårene specielt frem for en ven. Det har vi ikke ”råd” til med de få personer vi er.

Det var som sagt en fornøjelse at se på og være dommer for når kvaliteten er så høj og konkurrencerne blev afviklet så elegant og smidigt som tilfældet var – Ikke mindst med erindringen om, hvor relativt meget lavere kvaliteten af såvel hunde som handlere var i Tyskland blot et par år tilbage. Igen kan jeg ikke lade være at tænke på, hvordan tyskerne har mestret denne udvikling på så relativt kort tid, og hvordan kvaliteten af hunde og handlingen i samme periode efter min mening er faldet tilsvarende her i Danmark.

Det jeg kan se er at der i Tyskland er en meget større konkurrence for at komme i ”det fine selskab”. Tyskerne har bevidst hævet kravene for at kunne deltage i det tyske mesterskab – såvel kravet til banerne som kravet til de point en hund skal have opnået for at opnå ret til at stille op. Krav der har været nødvendige for at kunne begrænse deltagerantallet til 40 hunde til de tyske mesterskaber, som bestod af 2 dage med kvalifikationskonkurrencer, hvorfra de 12 bedste gik videre til en finale. Alle dage var der 2 uafhængige dommere, hvoraf den ene var danske Annette Melhede.

Selv var Per Obling og jeg selv indbudt og dømte i 2008. Det er først og fremmest en tillidssag og æressag at blive indbudt til at dømme i udlandet, men også både inspirerende og lærerigt, og det er med til at give et indblik i, hvor den danske standard aktuelt ligger i forhold til udlandet, og viser dermed også, hvilken standard vi skal op på, for at gøre os gældende ved såvel Nordiske Mesterskaber, Continental som World Trials.

Finn B Petersen
Formand