12 Maj 2020
Kære medlemmer
Vi håber at alle vore medlemmer er kommet godt igennem den første del af foråret fri for alvorlige sygdomme.

Det er klart en belastning for vores forening, at vi i lang tid ikke har kunne afholde de arrangementer vi plejer – både af hensyn til at holde konkurrenceniveauet oppe og for at pleje det sociale samvær vores arrangementer også giver anledning til. Vi håber at man alligevel kan formå lokalt at mødes til noget fællestræning – selvfølgelig med overholdelse af myndighedernes påbud og anbefalinger om afstand, antal og hygiejne. Disse lokale foregår jo lidt udenfor klubbens officielle regi, men det er jo trods alt et udspring af medlemmernes tilhørsforhold til klubben. Bestyrelsen / Hyrdebrevet vil altid gerne høre lidt om, hvad der rører sig rundt om blandt medlemmerne, nu da der kan være lidt tid til overs til at skrive din historie.
Det var bestyrelsens håb at myndighederne ville åbne op for at lidt større forsamlinger igen måtte mødes samt der ville blive åbnet lidt mere op for grænsetrafikken således det ville være muligt at invitere udenlandske dommere. Dette blev desværre ikke tilladt i denne omgang, så derfor er vi nødt til at udsætte den første kvalifikationskonkurrence der gælder til landsholdet i 2021. Der arbejdes også – igen hvis myndighederne vil tillade det – på at få afholdt 5. og 6. (Danish National) kvalifikation for 2020 sidst i juni.
Bestyrelsen mødes sidst i denne måned for at afklare en række spørgsmål.
Så følg med på klubbens hjemmeside / kalender og hold dig opdateret.
I er selvfølgelig også velkomne til at kontakte bestyrelsen, såfremt i har behov for yderligere oplysninger. Find os på klubbens hjemmeside / bestyrelsen
På bestyrelsens vegne
Finn B Petersen