Tredobbelt ROM-test på Feddet

Af Stina Aarup Hansen

Stina og Shae

Da Shae begyndte at være klar til at gå klasse 3, gik jeg i gang med at finde ud af hvordan jeg kunne få ham registreret i ISDS. Jeg har ingen papirer på ham, da han stammer fra et internat i Nord Irland, men da det er hans ”skyld” at jeg er blevet involveret og fanget af hele den her hyrdeverden, syntes jeg også han skulle have anerkendelsen som hyrdehund.

Reglerne

Registrering i ISDS som hyrdehund, hvor hunden ikke er blevet registret via sine forældre inden den er 2 år, kan foregå på to måder. Enten ved ”Competetion Succes”, hvis hunden har vundet en ISDS registret konkurrence i klasse 3 med over 25 deltagere, blevet nr 2, 2 gange, eller nr 3, 3 gange, så kan den direkte registreres. Den anden metode er ”Registration On Merit” hvor hundens hyrdeegenskaber skal vurderes af en af ISDS udvalgt repræsentant. Vi valgte at gå for den anden metode 😉

Dette viste sig dog at være mere vanskeligt, end først antaget. Først skal man sende en ansøgning til ISDS, sammen med dokumentation for at hunden er CEA fri og helst også oplysninger om hundens afstamning. Det kunne jeg dog ikke imødekomme, men Shae fik lov at stille op alligevel. Så skal selve testen arrangeres. Almindeligvis bruges der internationale dommere til kvalifikationskonkurrencerne, men ingen af de dommere der var fundet til forårets kvalifikationer, var godkendt af ISDS, og jeg var derfor ude i at overveje at køre ned til Dutch Open, da en af dommerne dér er godkendt af ISDS. Heldigvis kom Kim Samson på banen og kontaktede mig. Hun havde også en hund, der skulle ROM-testes og ville gerne arrangere at skaffe en dommer, der var godkendt af ISDS til kvalifikationen på Feddet 16. juni 2019.

Manglende interesse fra DHK

Hvis Kim Samson ikke havde meldt sig til at finde en dommer, der var godkendt af ISDS til kvalifikationen, havde det været meget vanskeligt for mig at få Shae registreret, og jeg kan godt undres over klubbens manglende interesse for at få registreret flere hunde. Der har ikke på noget tidspunkt været nogen interesse. Jeg syntes jo, det ville have været oplagt, at det havde stået i aktivitetskalenderen, så andre, der måske ikke var klar over, at det foregik i dén weekend, ville have haft mulighed for også at få registreret deres hund.

Da jeg allerede havde sendt Shaes ansøgning af sted i oktober måned, havde ISDS nået at forlægge ansøgningen, og der nåede at være lidt panik få dage inden selve testen. Det lykkes dog at få styr på det hele.

Testen

Selve dagen oprandt, jeg havde stillet op til kvalifikationen dagen inden med Shae, men da han aldrig nåede at finde fårene der, nåede jeg faktisk at blive lidt nervøs. Det var der dog ingen grund til, testen var meget uhøjtidelig. Jeg gik sammen med dommeren (James Howard) og Shae ud på den store fold, hvor fårene var i den samme ende som os andre. Shae skulle hente fårene, bringe dem ned til os, sætte dem ind i en stor fangefold, og tage dem ud igen, og fradrive dem lidt, og så havde han bestået.

Birgitte Wiese og Spud blev også testet, og selvfølgelig Kim Samson og hendes Ben. Alle hundene gjorde det rigtig fint og bestod, så det var en dejlig dag for os alle. Stor tak til Kim for at arrangere det.