af Maria Jensen

Annette og Dennis havde været så gode at få lokket Viola Hebeler til at afholde foredrag om arv, avl og genetik hos border collier efter kvalifikationen dagen før, hvor hun var dommer, og jeg er blevet spurgt om et indlæg om dagen.

Viola er, for dem der ikke kender hende, dyrlæge og nærmest fast inventar til de internationale konkurrencer med sine hunde.
Men i dagens anledning var det vigtigste, at hun er det nærmeste, vi kommer en universel vidensbank indenfor genetik og sygdomme i racen hos border collies, og hun har en dybdegående viden om ISDS-hundene, og hvor de forskellige problematikker ligger.

Viola startede med at forklare hvordan genetikken virker, hvordan nedarves egenskaber, og hun forklarede i dybden de forskellige mekanismer, der danner baggrund for den genetiske arvemasse,
dominant, resseciv og polygenetisk nedarvning. Dertil en del om delvis penetrering af sygdommen, som er et helt kapitel for sig selv.

Alle gener består af to par, og mange sygdomme er bundet op på ét genpar, hvor et gen er fra moderen og et fra faderen, det er bla. alle dem vi kan DNA teste for pt. Hvis en sygdom nedarves dominant, så vil ét gen med sygdomsmutationen i et genpar resultere i en syg hvalp. Hvis der er tale om resseciv nedarvning, vil der skulle to syge gener til, at hvalpen bliver syg, mens med kun ét sygt gen vil den kun være bærer. Ved polygenetisk nedarvning som f.eks HD er der mange flere gener der spiller ind – rigtig mange.

Hvis man ikke allerede kender til de forskellige former for nedarvning af sygdomme, så vil jeg klart anbefale, at man sætter sig ind i det, uanset om man er hvalpekøber eller opdrætter. Eller dvs. opdrættere burde i allerhøjeste grad sætte sig ind i det her, da det er en forudsætning for at avle med omtanke og på et oplyst grundlag, så vi fortsat har en sund race.

Så i stedet for at bruge spalteplads på sygdommene, og hvordan de nedarves, vil jeg hellere beskrive nogle af Violas overordnede pointer.
Den første: JA! Vi skal teste hundene for de ting vi kan, som er relevant for racen. Der er bl.a. Laboklins border collie pakke, som man får rabat på som ISDS medlem, som dækker de mest almindelige sygdomme, som er relevante at teste for.

Hvis vi ikke tester, så avler vi i blinde, og DNA pakkerne er så billige, at økonomi ikke længere er en undskyldning for ikke at gøre det. Hvorfor avle i blinde, når vi kan avle klogt baseret på viden?

Ja, man kan sagtens bruge en bærer af en resseciv sygdom i avl, man skal bare kun parre den med en, der ikke er bærer, og selvfølgelig kun hvis hunden ellers er godt avlsmateriale. Men at en hund er bærer af fx CEA eller IGS er IKKE en defekt rent avlsmæssigt, når bare man ved det og kan sikre, at den bliver parret med en fri.

HD er arveligt, selvom den er polygentisk. Man er nødt til at kigge på mere end den enkelte hund, men hele familien, dvs. forældre, søskende, halvsøskende, afkom osv. Man kan ikke bare tage den ene i et kuld med HD A og sige, den er ok, hvis resten af kuldet har HD. Der vil være stor risiko for, at den ene hund kun lige ligger over den genetiske grænse for udvikling af HD, og dermed nedarver HD til sit afkom. Det er desuden også nødvendigt at HD fotografere. Det er ganske rigtigt, at mange hunde, selv med HD D, arbejder fint og uden problemer – så længe de bliver holdt i gang og musklerne kompenserer. Men så har vi problemet den dag hunden er skadet i en længere periode, og musklerne ikke kan kompensere, eller med alle de hunde, der ikke holdes i så god form som fuldtids hyrdehundene.

Populære hanhunde var et ret stort emne. Nu hvor “verden er blevet mindre”, og det er lettere at komme til de populærere hanhunde, der vinder meget, så vil deres gener have en større og større indflydelse på genmassen i racen. Bl.a. så man enkelte meget brugte hanhunde være med til at sprede specifikke sygdomsgener, der ellers ikke havde været et problem tidligere.
Jo mere vi indsnævrer den genetiske pulje, jo større er risikoen for, at ressecive sygdomme udbredes i racen, og sundheden i racen vil blive nedadgående – og sygdommene blive sværere at komme til livs, fordi genpuljen er blevet mindre. Viola manede derfor til forsigtighed ved brug af populære hanner. Ikke at vi ikke må bruge dem, men man skal tænke sig om og være bevidst om, at de valg, vi tager nu, har langsigtede konsekvenser for racen.

Viola var også inde på temperamentet hos vores hunde. Frygt er endnu mere arveligt end HD, og hun var meget klar i spyttet om, at vi virkelig skal tænke over, om en hund er værd at bruge i avl, hvis den er sky og frygtsom. Og hvis man vurderer, at arbejdsegenskaberne er så meget bedre, end hos dem, der ikke er frygtsomme, at man ikke vil gå glip af dem, så skal man virkelig overveje valget af partner nøje og vælge en, der er bombesikker og på grænsen til “kedelig”, fordi den er så laid back og afslappet.

Hun sluttede af med at få os til at tænke over vores prioriteringer i vores avl. Hun er meget bevidst om, at vi har en arbejdende race, der skal kunne arbejde, og det er det primære formål. Det er hele formålet med racen, punktum.

Men hvordan får vi kombineret sundhed og temperament, så hunden også kan holde til det?
Der er ikke noget rigtigt og forkert, men der er veloplyst og gennemtænkt – og det modsatte!!

Viola lod det være meget op til os selv, at gøre vores egne tanker om, hvilken prioritering vi vil have, men hun advokerede stærkt for, at avl foregår på et oplyst grundlag, og at man er ærlig om de ting, der dukker op i ens avl. For ellers kan vi ikke hjælpe hinanden med at holde racen sund og forbedre dens egenskaber.

Hun slog et stort slag for ærlighed i avlen, både mht. temperament og sygdomme overfor både hvalpekøbere og andre opdrættere, samt at man imødekommer den ærlighed med forståelse for, at uanset hvor meget man prøver, så falder den genetiske kombination uheldigt ud engang imellem. Det gør ikke nogen til en dårlig opdrætter, at genetikken nogle gange bare driller, uanset hvor meget man prøver at undgå det, men åbenhed generelt er en god vej frem.

Alt i alt var det en rigtig god dag med meget meget mere indhold, end det beskrevne. Foredraget var meget nuanceret med respekt for, at border collien er en arbejdende race, og jeg tror, alle fik noget med derfra, som de kan bruge.

Uanset om man er hvalpekøber eller opdrætter, så kan det virkelig anbefales at tage til et foredrag med Viola hvis muligheden byder sig.

Og til det første spørgsmål: Genetik er Fakta :o)

Med det forbehold at vores viden hele tiden ændrer sig, og man er nødt til at holde sig lidt opdateret. For det, der er rigtigt i dag, er det måske ikke i morgen.