Af Annette Melhede
Et andet ord som starter med g er f.eks. gæstfrihed. Og jeg synes at gæstfrihed og Givskud går parallelt sammen. Igen og igen. Det har Finn og Gaby vist igen, her i den første weekend af december.
Der blev der nemlig igen holdt en rigtig hyggelig og god konkurrence for alle 3 klasser. Man kunne stille op både lørdag og søndag, og resultaterne blev lagt sammen for så at finde vinderne I hver klasse.

Banerne var tilpas udfordrende, fårene var fine, dog skulle der ordentligt arbejdes på at få dem delt og singlet. For nogen handlers en opgave der gjorde at tiden gik lidt for stærkt.
Om lørdagen var Ellen Kraan rejst ned til Givskud for at dømme, og om søndagen tog Finn tjansen til at dømme klasse 3, og undertegnede dømte klasse 1 og 2.

Det var koldt, men stadig super fint vejr om lørdagen, der lå frisk sne på marken, og der var næsten ingen vind. Solen gjorde at det hele så rigtig flot ud. Søndagen skulle man være lidt mere hærdet. Her kom der en gang imellem ordentlige snebyer forbi, som gjorde at man kunne have svært at se grinderne, eller fårene ved udsætning 😉
Som altid tog Gaby hånd om det indre menneske. Begge dage blev der serveret varm suppe i pausen, så man kunne få varmen igen, og hermed blev der lagt en god bund til at man derefter kunne opholde sig nogle flere timer udenfor. Efter konkurrencen var der kaffe, kage og hygge.
Om søndagen blev der så uddelt præmier. Som præmie var der lavet nogle flotte håndklæder med broderi på, som gøre at man har en rigtig fint minde om en super hyggelig konkurrence. Også dommerne og hjælper fik sådan et flot broderet håndklæde som tak.

Jeg vil gerne takke Gaby og Finn for et rigtigt flot arrangement, og alle som har hjulpet/dømt. Robert som har sat ud får hele lørdagen og Ellen for at dømme. Og selvfølgelig dem som ellers har hjulpet som sekretær, baneformand, udsætter og i køkkenet. Tusind tak og som jeg lagde ud med… det var Gæstfri med STORT G 🙂

Vinderne klasse 1:
1. Bianca Selter med Aura
2. Gabi Lindemann med Cailin
3. Hanne Juhl med Jo
Klasse 2:
1. Lars Jørgensen med Todd
2. Katja Bergholdt med Moss
3. Lea Katharina Schöttner med Spoon
Klasse 3:
1. Eckhard Sievers med Mo
2. Annette Melhede med Fairy Idyll Flint II
3. Annette Melhede med SheepWise Juno