Danish Nursery 2022

Kære alle sammen

Jeg nåede det ikke i sidste uge. Det betyder ikke at det er mindre velment. Så derfor her et forsinket tak til alle der hjalp til ved Danish Nursery 2022.

Tak til Lars Jørgensen for at finde en meget udfordrende mark til at afholde konkurrencen på, også tak for at hjælpe med at køre får og grinder til og fra banen samt med at sætte banen op.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_20221030_115203-1024x768.jpg

Tak også til Conny Høøg Mikkelsen og Hanne Juhl for at sætte får ud – delvis hjulpet af Louise der var kommet med fra Tyskland.

Tak til Per Kofoed og Gitte Jørgensen for at tage dagen af til at være hhv. dommer og dommersekretær for konkurrencen

Tak til Dennis Melhede for som baneformand at lede ”slagets gang”.

Også tak til Gabi Lindemann for at komme med kaffe og kage efter konkurrencen.

Et stort tillykke skal lyde til Annette Melhede, der med SheepWise Juno vandt dette års Danish Nursery, der som bekendt kun er for unge hunde, der endnu ikke er fyldt 3 år på konkurrencedagen, men alligevel foregår helt efter klasse 3 reglerne – dog på en lidt mindre bane.

1. Annette Melhede med SheepWise Juno
2. Finn B. Petersen med Taff
3. Lars Jørgensen med Lee


Som bevis Får Annette lov til i et helt år at have vinderskjoldet hængende på væggen i stuen, og kan hver eneste dag glæde sig over at have årets bedste unghund.

Mvh

Finn B Petersen