En baneformands beretning

Af Eva Henriksen

Den 30. og 31. marts 2019 var jeg baneformand til 5. kvalifikationskonkurrence og Danish National.

Jeg sad og stod godt placeret ved siden af dommervognen, så jeg let kunne komme i kontakt med såvel dommer som handlere.

Udstyret med walkie-ctalkie, så jeg kunne være i kontakt med udsætterne, og papir og blyant, hvis det skulle blive nødvendigt, var det bare at være opmærksom og i øvrigt nyde dagen.

Jeg/vi var disse dage forgyldt med rigtig flot solskin og en iskold martsvind.

Jeg nyder disse dage væk hjemmefra og fra alle de daglige pligter, hvor jeg kun skal sidde og være opmærksom og nyde den friske luft og det gode selskab.

Når man sådan sidder midt i det hele, kan man lige så stille sidde og lytte til al snakken bag én. Her bliver der drøftet alt fra verdenssituationen, til hvad der aktuelt foregår på banen. Undren over, hvad dommeren lægger vægt på, hvilken vej er mon bedste at sende ud til? – bortset fra dobbelthentningerne, hvor det er givet på forhånd.

Når humøret er højt, bliver der desuden fortalt mange historier fra tidligere, og nogle af dem virkelig sjove.

Så alt i alt en god dag 🙂