I samråd med dommeren har vi valgt at flytte starttidspunktet til kl. 06.00 lørdag morgen for at tage hensyn til de varme temperaturer, som DMI varsler.
For at sikre de bedst mulige forhold for både får og hunde har vi iværksat en række ekstra tiltag:
Fårene kommer kun til at gå én gang pr. dag.
Fårene opholder sig længst muligt på græsarealet bag banen, hvor der er adgang til både skygge og vand. De tages kun frem i mindre hold, når de skal bruges på banen.
Efter endt gennemløb kommer fårene direkte tilbage på græsmark med adgang til vand og skygge.
Banen vil blive kortet ned, så hverken hunde eller får udsættes for unødig belastning i varmen.
Der opstilles ekstra vandposter til både får og hunde, og ved banen vil der være to vandtanke med hver 1.000 liter vand til rådighed.
Hvis du er i besiddelse af en pavillon, vil vi opfordre dig til at medbringe den, så vi sammen kan skabe endnu flere skyggefulde områder for både mennesker og hunde.
Vi følger forholdene nøje gennem hele konkurrencen og vi vil løbende vurdere, om der er behov for yderligere tiltag.
Per og Annette Kofoed