Vi håber alle har haft en dejlig jul, og er kommet fantastisk ind I det nye år, vi ønsker et lykkebringende 2026 for alle.
For at være på forkant med den kedelige medie omtale der har været af store dele af ridesporten, og andre dele af hundesporten, har vi I bestyrelsen arbejdet med et udkast til et Etisk Kodeks. Vi foreslår det skal ligge på vores hjemmeside og være et skriv vi som klub kan henvise til hvis der skulle opstå en kedelig situation, at det er det vi som klub står for. Desuden påtænker vi det skal sendes til udenlandske dommere, så de ved hvad vi står for inden de skal dømme til en af vores konkurrencer. Derfor modtager vi meget gerne jeres tanker og forslag til forbedringer til vores udkast, så vi er sikre på vi har alle aspekter med. De kan sendes til bestyrelse@hyrdehundeklubben.dk .
Etisk Kodex for Dansk Hyrdehundeklub
Dette udkast til et etisk kodex er udarbejdet som et professionelt grundlag for at sikre, at hyrdetræning i Danmark foregår på en etisk, dyrevelfærdsmæssigt forsvarlig og fagligt bæredygtig måde. Kodexet kan anvendes som retningslinje for klubben, dommere, handlere og trænere, der arbejder med hyrdehunde og får i trænings- og konkurrencesammenhænge.
Etiske Grundprincipper
Fårene
Hyrdning som velfærd og kulturarv
Hyrdehunde spiller en afgørende rolle I mange dyrehold, fordi de kan flytte og håndtere dyr langt mere roligt, skånsomt og effektivt end andre alternativer. Hyrdehunde har været et uvurderligt arbejdsredskab for hyrder gennem mange 100 år. De har hjulpet med at løse opgaver der vil være nærmest umulige at løse uden hyrdehundens hjælp, at samle store flokke af dyr I svært fremkommeligt terræn. Etisk hyrdning handler derfor både om dyrevelfærd og om at bevare en vigtig kultur- og arbejdsarv. Konkurrencer udspringer historisk af ønsket om at højne standarden for dette arbejde – ikke som underholdning, men som en måde at fastholde og udvikle kvaliteten i samarbejdet mellem hund, får og hyrde.
Respekt for fårene
Fårene skal altid behandles med respekt. Træningen skal tilrettelægges, så de flyttes med minimal tvang og uden unødvendig stress. Får må aldrig trækkes i uld, løftes uhensigtsmæssigt eller presses ud over deres naturlige tolerance. Grinder, folde og træningsarealer skal være sikre, og håndteringen skal ske roligt og kontrolleret.
Stress og hvile
Træningen skal planlægges med fokus på at undgå overbelastning. Både hunde og får skal have mulighed for restitution mellem træningspas. Handlere skal kunne genkende tegn på træthed og stress hos begge arter og handle derefter.
Jagt og bid af fårene er aldrig acceptabelt, og hyrdearbejdet skal tilrettelægges så dette ikke forekommer. Hvis hunden er I en situation hvor den føler dette er nødvendigt skal situationen standses og tilrettelægges på en ny måde , så hunden kan løse opgaven på en bedre måde. Ligeledes må en handlers frustration heller aldrig gå ud over fårene.
Hundene
Racernes oprindelse og funktion
Racer som Border Collie, Australian Kelpie og Australian Cattledog er oprindeligt avlet specifikt til hyrdearbejde. Hyrdning er derfor ikke en sport, men en central del af deres genetiske og mentale arv. Når hyrdearbejde udføres korrekt, understøtter det racernes naturlige anlæg og bidrager til at bevare deres sundhed, trivsel og funktionelle identitet.
Hyrdning som meningsfuld aktivitet
Korrekt udført hyrdning er mere end et arbejdsredskab – det er også en meningsfuld aktivitet for hunden. Arbejdet giver mulighed for samarbejde, bevægelse og problemløsning på en måde, der imødekommer hundens naturlige behov og motivation. Når arbejdet foregår med respekt for både dyr og kontekst, styrker det både hundens mentale trivsel og relationen mellem hund og fører.
Gradvis progression
Hundene skal være korrekt trænet, motiverede og i fysisk og mental balance. Brug af tvang eller straf er uforeneligt med moderne, etisk træning. Arbejdstid og belastning skal tilpasses den enkelte hunds niveau, alder og kondition.
Træningen skal bygges op trinvis, så både hund og får kan følge med udviklingen. Øvelser med høj intensitet eller kompleksitet må kun indføres, når hunden viser ro, kontrol og forståelse for opgaven.
Kontrol og sikkerhed
Træning bør kun ske når der er fuld kontrol over hunden. Hunden skal kunne stoppes eller kaldes af fårene på ethvert tidspunkt. Uforsvarlig træning er ikke acceptabelt.
Klubben
Træneransvar og etik
Trænere skal være bevidste om deres rolle som forbilleder og sikre, at al undervisning og adfærd lever op til klubbens etiske standard. Der skal udvises respekt for både dyr og deltagere under alle aktiviteter.
Gennemsigtighed og ansvar
Klubben og dens trænere skal være åbne omkring træningsmetoder og principper. Ved opvisninger, konkurrencer og undervisning skal publikum kunne se, at dyrevelfærd er en integreret del af arbejdet.
Evaluering og udvikling
Klubben bør løbende evaluere sine metoder og retningslinjer for at sikre, at de er i overensstemmelse med den nyeste viden om adfærd, læring og dyrevelfærd.
Bæredygtighed og omdømme
Klubbens kommunikation og aktiviteter skal afspejle ansvarlighed, faglighed og respekt for dyr. Ved at fremme et højt etisk niveau bidrager klubben til at beskytte hyrdesportens fremtid og omdømme i Danmark.
Fællesskab og sportsånd i hyrdehundeklubben
Vi løfter hinanden. Vi husker, at succes i sporten ikke kun handler om egne resultater, men også om glæden ved at se andre lykkes. Vi hepper på hinanden — også når vi selv har haft en svær dag.
Vi møder hinanden med venlighed. Vi taler ordentligt — både til hinanden og om hinanden. Vi kan være uenige uden at blive uvenner. Respekt og nysgerrighed går forud for dom og kritik.
Vi skaber tryghed for både mennesker og hunde. Vi tager ansvar for, at stemningen omkring banen er rolig og respektfuld. Vores ord, tone og handlinger er med til at skabe den energi, hundene mærker.
Vi deler viden — ikke status. Vi hjælper hinanden, deler erfaringer og lærer af hinandens fejl. Ingen ejer sandheden; vi udvikler os sammen.
Vi husker, hvorfor vi startede. Glæden ved samarbejdet, kærligheden til hundene og fællesskabet omkring hyrdningen er vigtigere end præmierne. Sportsånd betyder at kunne glæde sig på andres vegne – og at stå ved sig selv med ro.
Vi tager ansvar for tonen. Hvis noget går skævt, tager vi det i øjenhøjde – direkte, venligt og med ønske om at forstå. Vi taler med hinanden, ikke om hinanden.
Vi tager ansvar for vores ambitioner. Vores lyst til at blive dygtigere er en styrke, men vi husker, at vores ambitioner aldrig må gå ud over hund, får eller andre mennesker. Vi øver os alle, og vi er alle på vej. Derfor møder vi både os selv, dyrene og hinanden med tålmodighed og respekt – også når noget er svært.
Formålet med dette kodex er ikke at kontrollere – men at minde os om, hvad det betyder at være en del af et fællesskab, hvor både mennesker og hunde trives.
Hej med jer.
1. Vedr. hyrdning som velfærd og kulturarv.
Der drages nogle lidt for flotte konklusioner:
Den form for hyrdning vi bedriver i klubben er ikke dansk kultur arv, men britisk.
Jeg tror ikke der er belæg for at forbinde kulturarven med etik og dyrevelfærd
Der står en passus på hjemmesidens forside der evt. kan bruges.
Vedr. Respekt for fårene
Får må ikke sparkes og de skal være raske og i god form( de må faktisk slet ikke røres ved af handleren til konkurrence)
Der sker vist en sammenblanding mellem træning og konkurrence – rolig og kontrolleret håndtering af fårene kan sjældent helt gennemføres ved træning af nye hunde, men kan selvfølgelig forventes til konkurrence.
Vedr. “Klubben”
Erstat ordene om trænere med “bør” i stedet for “skal” De fleste er ikke udlærte trænerne men personer der gerne vil hjælpe og støtte
Vedr. “Fællesskab og sportsånd”
Jeg forslår at ændre “vi løfter” til “vi vil løfte” og “ vi deler viden” til “vi vil dele viden” osv. osv.
Jeg tror I har skrevet afsnittet for at komme hændelser med dårlig opførsel, ondsindet snak bag ryggen på andre osv. til livs,og jeg er helt enig, men det kunne måske formuleres lidt mindre frelst.
Klubben bør fx. ikke have en mening om det styrende for den enkelte handler skal være kærlighed til hunden, fællesskabet omkring hyrdningen eller præmierne (æren)
Ps. Sportsånd beskrives normalt som at følge reglerne, at vise respekt for andre deltagere og for dommeren, give hånd og “at tabe og vinde samme sind”
Hilsen fra det sydjyske. Læs det brug det, eller skrot det. ☺️Hanne
LikeLike
Kære bestyrelse, hvor er det bare brand godt!!!! Tak for jer og at I laver dette stykke arbejde. Det er så godt skrevet og beskrevet. Jeg har kun ros! ❤️
LikeLike
Interessant læsning og dejligt at I tager fat i det emne.
Her er et par umiddelbare input til videre overvejelse:
Har I nøje overvejet brugen af ordene Kan -Skal -Bør?
F.eks her:
Kodexet kan anvendes som retningslinje – vil det sige at medlemmer ikke nødvendigvis skal følge denne retningslinje?
Og andre steder i teksten, hvor det blive nogle meget bløde og (i mine øjne) ligegyldige formuleringer, hvis ikke man benytter ordet SKAL.
Og hvad sker der hvis man som medlem følger dette etiske kodeks – og hvem tager stilling til om koden er fulgt/ikke fulgt
LikeLike