Måske flere medlemmer til DHK! – samt inspiration til andre

Onsdag den 26. Marts 2025 holdt Gitte Jørgensen og Annette Bergmann et foredrag for ejere af border collier. Der kom 25 til foredraget, som vi havde annonceret hos dyrlæger og på Facebook.

Det var en sammensat forsamling. Ca. halvdelen havde hunde under to år, og knap halvdelen syntes hyrdning kunne være interessant.

Sigtet med foredraget var at hjælpe ejere af border collier med de udfordringer, hundene kan give i hverdagen samt give dem et indblik i, hvad hyrdning går ud på, og hvad det stiller af krav til hund og handler.

Foredraget følges op af et teori og praktisk kursus lørdag den 12.april, hvor medlemskab af DHK er en forudsætning.

Der er plads til 8 deltagere og de første 4 har tilmeldt sig. Og måske deltagerne i dette kursus bliver lige så bidt af hyrdning som os.

Bedste hyrde-hilsener

Gitte og Annette