Af Stina Aarup Hansen
Fredag den 7. november kørte jeg til Lekeberga gården ved Ørebro i Sverige, hvor dette års Nordic Nursery skulle afholdes. De sidste ca. 100 km var det snevejr, og vejen var ikke særlig spændende at køre på, men jeg nåede lige at komme frem, inden det blev mørkt, og fik fundet gården og marken, hvor konkurrencen skulle afholdes, så jeg lige kunne nå at orientere mig inden lørdagens konkurrence. Der lå sne på marken, og grinderne var svære at se i sneen fra, hvor jeg stod.
Lørdag morgen kl. 7.00 blev fårene sat i fangefold med hjælp fra pandelamper, og vi gik i gang med banegennemgang lige så snart det var lyst nok til, at vi kunne se banen. Dommeren var Bobby Dalziel fra Skotland. Han var meget engageret gennem hele konkurrencen. Han stod uden for bilen i bidende kulde dagen igennem, begge dage, så intet undgik hans opmærksomhed. Tiden for gennemløbet endte på 11 minutter, selvom arrangørerne gerne ville have haft det ned på 10 minutter, da de var bange for, at vi løb tør for dagslys. Det gjorde vi heldigvis ikke. Udløbet var 300m, og banen var meget reel. Det viste sig også hurtigt, at det var supergode får til unge hunde – nogle store, tunge trunter – der ikke blev synderligt ophidsede af unge hunde, der flyttede sig hurtigt. De stillede sig heller ikke op og stampede, men gik stille og roligt rundt i deres eget tempo. Der var stadig sne på banen lørdag morgen, og nogle hunde havde svært ved at finde fårene, især først på dagen. Jeg ved ikke, om det skyldtes sneen, at det var sværere for hunden at se fårene, eller om de ”bare” var uerfarne. Deto havde heldigvis fuldt fokus og havde set dem, inden hun løb af sted. Næsten alle sendte til højre om lørdagen, og det gjorde jeg også. Udløbet var rigtig fint, og vi havde generelt et rigtig godt gennemløb. Deto havde taget ørene på og lyttede, som jeg næsten aldrig har oplevet det før. Desværre havde jeg en del problemer i delingen, da dem med de røde bånd insisterede på at stå i hver sin ende, så det tog en del tid. Hvis man bare gav fårene lidt ro og plads, gik de næsten alle sammen uproblematisk ind i fangefolden, og det gjorde de heldigvis også for os. Desværre løb vi tør for tid inden vi fik singled.
Søndag var sneen ved at være smeltet, men det blev så frostvejr, så endnu en rigtig kold dag. Heldigvis fandt samtlige hunde fårene, hvilket jo var rigtig dejligt. Banen var vendt om, men ellers magen til den fra lørdagen. Vi fortsatte med de 11 minutter, da dommeren også havde lagt mærke til, at der var flere med ”udmærkede gennemløb der desværre løb tør for tid”. Fårene drillede lidt mere. Det gjorde de i hvert fald for mig og Deto. Jeg havde et får, der gerne ville løbe en frisk trav, og et der gerne ville gå meget stille og roligt, hvilket gjorde vores tildrivning og fradrivning lidt mere rodet. Jeg mangler erfaring til helt at vide, hvordan jeg skal håndtere det. Deto havde da heldigvis stadig ørene på og afventede blot mine instrukser. Deling, fangefold og singling forløb uproblematisk. Jeg mistede et par point i delingen, som jeg ikke helt forstod hvorfor. Jeg må prøve at få optaget de næste konkurrencer på video, så jeg kan lære at se, hvor pointene ryger. Søndag var der flere, der sendte venstre om, også mig, og det gik godt for dem jeg så gøre det.
Helt igennem var det en utrolig lærerig weekend. Jeg var meget imponeret over mange af hundene og standarden generelt. Især mange af de svenske deltagere var utroligt dygtige, og det gav blot mig mere blod på tanden og lyst til at blive dygtigere. Jeg synes, at konkurrencen forløb rigtig fint. Jeg fandt faktisk aldrig ud af, hvem der var baneformand, da der aldrig var nogen problemer, aldrig nogen grund til spørgsmål eller tvivl om noget. Alle var hjælpsomme og kan kun sige stor tak for en dejlig og lærerig weekend.
November 2019